Jeg forestiller mig at det er nu
23. oktober 2018
Vi sætter os på de to madrasser foran pejsen og vikler soveposerne omkring os. Vi spiser den græskarsuppe, som vi lavede aftenen før. Mine øjne følger hvordan skeen bliver ført op til din mund, som åbner sig tilstrækkeligt op til at skeen kan komme ind gennem sprækken. Efter vi har spist falder du hurtigt i søvn. Du ligger sammenkrøllet i din sovepose som en lille larve og trækker vejret tungt. Jeg kigger på dit ansigt der er omkranset af soveposens bløde kant. Skæret fra pejsen får dit ansigt til at lyse op som det eneste i rummet. Jeg har ingen fornemmelse af tiden og jeg kan ikke sove. Jeg vender mig om på ryggen og ser ud ad det lille vindue der er placeret over mig. Vinduet er støvet og har et grønligt skær fra nordlyset der bølger hen over himlen udenfor. Det er så stille i huset, alle små lyde bliver meget tydelige. Udenfor kan jeg høre pukkelhvalerne pruste. Det er en rolig lyd. Hannerne synger for hunnerne. De synger den samme sang i et langsomt kor. Jeg rejser mig op på mine knæ og kigger ud ad vinduet. Sneen udenfor har et irret skær og udenfor kan jeg se vandet blive blæst op som store nys. Jeg kan ikke se hvor mange de er, men deres kroppe, der ligger lige under overfladen, får det rolige vand til at løfte sig i forhøjninger.
Du laver smaskelyde og vender dig rundt på ryggen. Jeg kigger tilbage på dig over skulderen, du sover stadig. Jeg sætter mig forsigtigt ned på madrassen og læner mig ind over dig.
Mit ansigt er helt tæt på dit og jeg lader min finger tegne ned ad din bløde næseryg, rundt om dine øjne der vender en smule nedad så du altid ser lidt trist ud. Øjnene åbner sig og kigger ind i mine.
Jeg forestiller mig at det er nu. Okay, siger du, og gnider dig træt i øjnene.
Vi trækker de to madrasser ovenpå og ruller soveposerne sammen.
Vi går ud i den høje sne. Det hvide landskab strækker sig langt og folder sig ud i gentagelser. Du tager en håndfuld sne op til din mund og lader din tunge smage på sneen i små slik. Vandet er næsten nået helt op til huset nu. Hvalerne svømmer os i møde og lægger sig helt ind til bredden. De ligger på rad og række med vidt åbne munde. Jeg ser tilbage på dig. Du løfter hånden i en tilskyndende bevægelse og smiler til mig. Jeg gør mig lille og kravler ind i munden på hvalen tættest på. Jeg flyder ned i dens mave båret af vandet i dens svælg.