Warning: Constant CUSTOM_TAGS already defined in /customers/3/3/d/lapidar.dk/httpd.www/wp-config.php on line 116
På denne side har I adgang til forskellige opgaver til novellen En kvinde fødes. Der er både fortolknings- og fremstillingsopgaver til gruppearbejde og individuelt arbejde.
Der er ikke tiltænkt nogen bestemt rækkefølge eller sammenhæng opgaverne imellem, så I kan sagtens udvælge i blandt udvalget (f.eks. a. og c.), hvis I ikke har tid eller lyst til at løse dem alle. Opgave a-c tager kortere tid, mens d-f tager længere tid. Hør jeres lærer, hvor lang tid I har til at løse opgaven, inden I vælger.
a. Fortolkningsopgave
To-og-to
I skønlitteratur bruger man begrebet tomme pladser, når fortælleren udelader at fortælle noget, som det så er op til læserne at udfylde. Den måde at kommunikere på bruger vi også ofte i dagligdagen, når vi taler med hinanden f.eks.: “Det er da godt nok en gul kjole…”, hvor man indirekte siger, at kjolen er lidt for pangfarvet.
– Udfyld de tomme pladser nedenfor. I finder den indirekte betydning ved at stille direkte spørgsmål til det, der står som f.eks.: Hvorfor fortæller hun os, hvor gammel Jespers nye kæreste er?
“Hans nye kæreste var 22.”
“Når først hverdagen indfandt sig, ville han komme tilbage.”
“Han interesserede sig pludselig for vinterstøvler.”
b. Fortolkningsopgave
Individuelt eller i grupper
– Opdel novellen i tre afsnit, og giv hvert afsnit en underoverskrift, som du synes giver mening i forhold til afsnittets indhold. Din underoverskift skal være et hashtag – # f.eks. “#festen”.
– Find et billede eller en video på Instagram under samme hashtag, som du synes understøtter dine tanker. Tal sammen på klassen om, hvorfor billede/video og tanker understøtter hinanden.
c. Fortolkningsopgave
I grupper
– Læs novellen højt i gruppen. Stop op, når der nævnes en begivenhed (= da hun flytter ind i lejligheden, da Jesper forlader hende osv.) Lav en tidslinje over novellens begivenheder.
– Illustrer alle begivenhederne på tidslinjen med fotografier. I kan tage billederne selv eller finde dem på nettet. Billederne behøver ikke være bogstavelige illustrationer. Overvej hvordan I kan bruge billederne harmonisk/disharmonisk og udvidende/uddybende.
d. Fremstillingsopgave
Individuelt eller i grupper
– Skriv to forskellige SMS-korrespondancer imellem Jesper og kvinden:
1. Fra starten af deres forhold
2. Fra slutningen af deres forhold.
I skal vise en tydelig kontrast i kommunikationen mellem dem, eftersom deres forhold ændrer sig gennem årene. I være bevidste om jeres ordvalg, så jeres SMS-korrespondancer “mimer” Jesper og kvinden fra novellen. I skal illustrere jeres SMS-korrespondancer med uddybende tegninger eller lignende, så det ligner en ægte korrespondance.
a1. Fremstillingsopgave
Individuelt
Vi hører novellen fortalt fra en 3. personsfortæller, der er bundet til kvinden.
Nu skal du/I skrive en kort novelle, der handler om en af begivenhederne fra En kvinde fødes, men tag i stedet udgangspunkt i Jesper.
a2. Fremstillingsopgave
Individuelt
Tag udgangspunkt i dine sætninger fra den forberedende øvelse.
Kan du udvide de fem sætninger til fem afsnit? Hurtigskriv fem minutter (ikke tænk over sætningerne, bare skriv, skriv, skriv). Gennemgå derefter teksten, hvor tæt er den på at hænge sammen?
Skriv dine afsnit og overgange færdig.
b. Fremstillingsopgave
I grupper på klassen og som hjemmearbejde
– Vælg en begivenhed i novellen. Forestil jer begivenheden som en filmscene.
- Skriv et manuskript til scenen. Scenen skal vare ca. tre-fem min. I skal skrive flere replikker til scenen, end der er i novellen.
I skal præsentere jeres filmscene på klassen og reflektere over jeres valg og fravalg i processen.