Warning: Constant CUSTOM_TAGS already defined in /customers/3/3/d/lapidar.dk/httpd.www/wp-config.php on line 116
Tidsestimat: 15 min. to-og-to
Inden I giver jer i kast med at læse novellen Infinity Pool, skal I to-og-to besvare vores refleksionsspørgsmål. Den viden/meninger I har, inden I læser teksten, kalder man for forforståelser. Forforståelser er med til at forme den måde, man læser en tekst på – og ikke mindst, hvad man synes om den. Derfor kan det være interessant at tale om forforståelser, inden man læser en tekst, så man tydeliggør, hvilke “briller” man læser med. Er man på forhånd skeptisk eller positivt stemt over for teksten?
Spørgsmål
– Titlen på novellen er “Infinity Pool”, hvad betyder det på dansk? Hvilke associationer får I af ordet?
– Hvordan synes I, det fungerer med skråstregerne “/” i teksten? Er de dragende eller distraherende?
– Hvordan tror I helt umiddelbart stemningen er i Infinity Pool? Dyster eller optimistisk?