Den enhåndede pige
1. november 2016
Den anden arm stopper ved håndleddet, med en hel lige snitflade, som om det var sket med overlæg. Hun må være omtrent 10 år gammel, men hun har en del fedt på maven, det får hende til at se næsten voksen ud. Til at begynde med kan jeg ikke se hendes manglende hånd. Hun står i den anden ende af bassinet, da jeg hopper i. Først står hun bare og kigger ud over banerne. Hver gang, jeg vender ved bassinkanten, står hun det samme sted. Så begynder hun at dykke. Hun bevæger sig sidelæns under vandet, kommer tættere og tættere på min bane. Til sidst er jeg ved at støde ind i hende. Jeg svømmer demonstrativt hen til en anden bane. Hun lader sig tilsyneladende ikke mærke med noget og fortsætter med at dykke. I børnebassinet plasker to drenge rundt, de leger med gummidyr og plader, men det er hun åbenbart ikke interesseret i. Lidt efter begynder hun at dykke i retning af mig igen, snart er jeg atter ved at svømme ind i hende. Jeg tænker, at hvis hun havde været mit barn, havde jeg sagt noget til hende. Men hun holder sig dog fra at dykke lige foran mig, så meget har hun forstået.
Til sidst står hun bare igen, i den lave ende, og da er det, at jeg opdager hendes manglende hånd. Da jeg, kort tid efter, har svømmet mine baner, går jeg op. Ikke længe efter er hun også i omklædningsrummet, hun stirrer på mig, lidt bange, ikke helt åbenlyst som babyer eller mongoler. Alligevel får jeg fornemmelsen af, at der også er noget i vejen med hendes hoved. Jeg gør mig umage for ikke at stirre igen. Da jeg tørrer hår, kommer hun hen til mig og peger på hårtørreren. Jeg giver den til hende, til hendes tilbageværende hånd. Hun holder den ud foran sig, som om hun ikke ved, hvad hun skal gøre med den. Jeg skynder mig at pakke sammen og smøre creme i ansigtet. Hun har lagt hårtørreren fra sig. Hun står og kigger efter mig, da jeg går ud af den underjordiske omklædning og op mod solskinnet.