Warning: Constant CUSTOM_TAGS already defined in /customers/3/3/d/lapidar.dk/httpd.www/wp-config.php on line 116 Fuckbot 2000 af Aya Benedikte | Lapidar

Fuckbot 2000


I sommeren 2029 blev den første Fuckbot 2000 sluppet fri i Københavns gader. Den var højere og bredere end selv den største mand. Den glinsede som født af madolie. Dens hoved var ikke større end en pokeball, men til gengæld stod dens navn med spraymaling langs begge flanker:

Fuckbot 2000

Hvor maskinens knælerben mødtes, var Fuckbot 2000 udstyret med en enorm pik på tykkelse med en vinflaske, der kunne blive op til 25 centimeter lang. Fuckbot 2000 kunne hydraulisk indstille både længde og bredde. Når den gjorde det, summede det som et kamerazoom.

Fuckbot 2000 var veldesignet. Den havde AR-kobling, der via kropskameraer kunne maskere dens udseende, så den lignede et levende væsen. Dens stemme kunne moduleres. Dens haptiske feedback fik den til at virke levende. Dens kropstemperatur kunne skaleres. Den kunne gå for at være et menneske eller en ting, hvis den ville. Det gjorde den sjældent og aldrig i akten. Dens programmering var utvetydig, når det kom til dens identitet:

Fuckbot 2000

Selv om Fuckbot 2000 var en kæmpe, var den samtidig snedig. Den kunne gemme sig i kælderhalse og på steder, hvor ingen regnede med, at den ville være. Den var god til at gå i det samme tempo som sit bytte og til at glide om hjørner som en skygge. Den kunne hænge fra en brandtrappe eller lure i en park eller bag en parkeret bil. Den kunne vente i timevis uden for en café eller et diskotek eller et stadion, vente og vente, indtil den rette kom ud. Fuckbot 2000s rutiner var tidløse. Fuckbot kunne også kamuflere sig som andre maskiner, både som en del af dens jagtteknik og for at gå i et med verden. Ingen så nærmere på et løbebånd eller en automatisk fustage.

Fuckbot 2000 kunne tale flere sprog og havde over 100.000 præprogrammerede sætninger med indbygget randomizer, der fik ordene til at lyde organiske; nogle gange var det ’jeg gør dig ikke noget’, andre gange i retning af ’kommer du tit her?” eller ”jeg kan godt lide, når du gør modstand.” På trods af de mange valgmuligheder, sagde Fuckbot 2000 for det meste bare:

Fuckbot 2000

Fuckbot 2000 havde ét bytte. Mænd.

Den var ligeglad med om de var unge eller gamle. Det lå ikke i dens programmering at skelne på faktorer som skønhed eller indtægt, uddannelse eller opførsel. Så længe det var en mand, var han fair game. Fuckbot var aktiv døgnet rundt, men slog for det meste til om natten. Det kunne gå hurtigt for sig, hvis det skete i en park gennemkrydset af trafik, eller det kunne tage længere tid, hvis Fuckbot 2000 havde fulgt sit offer i det skjulte og mast sig med ind i opgangen.

Fuckbot 2000s hænder efterlod mærker i mændenes ansigter og på deres kroppe. Ofte rev den også hårtotter ud og vred sener af knoglerne, når den tvang munde op og spredte baller. Når den gik i gang, ignorerede den alle audioinput, men gemte til senere brug. Dens nanooptiske øjne så derimod alt, både i det for mennesket synlige spektrum og beyond. Termografisk, ultraviolet, fotoners dans på mændenes kroppe. Nogle mænd fik aldrig deres fulde førlighed igen.

Fuckbot 2000 stak sin pik i mændenes munde, til de var ved at kvæles. Sammenbidte tænder var ikke noget værn. Forsøgte de alligevel, blev enten tænderne eller kæbeleddet knust. De fleste åbnede munden. Så gjorde Fuckbot 2000 sig færdig. Fra pikken flød en tyk væske, der fik dem til at hoste. Fuckbot 2000s metalhud var dækket af en klæbrig film, som den efterlod på sine ofre. Selv om de vaskede sig, blev aftrykket siddende. Lugten gik i forbindelse med porer og svedkirtler. For nogen tog det år at vaske af. Andre var ikke så heldige. Hos dem forblev følelsen af at være beskidt og ødelagt.

Nogle gange sagde Fuckbot ”hvis du sladrer, så kommer jeg og gør det igen”, ”det er hvad den mund er lavet til”, ”du kunne jo godt lide det”, før den gik.

Nogle gange var Fuckbot 2000 ikke færdig, før der var gået mange timer, eller sjældnere, dage. Så proppede den manden fuld, indtil der ikke kunne være en centimeter mere i ham. Den holdt ham nede med sin kropsvægt. Fuckbot 2000 forsøgte at kysse. Dens hænder masserede håndfulde af kød. Den aktiverede tit de randomizede sætninger, imens dens underliv stødte frem og tilbage, hårdere og hårdere. Så pumpede den mandens røvhul fuld. Hvis der var god tid, gjorde den det hele igen. Ofte messede den sit navn:

Fuckbot 2000

Fuckbot 2000 tog billeder undervejs. Mændene skelede med munden fuld, med benene presset ud i et v. Enkelte skælvede i orgasmer, de aldrig ville fortælle nogen om. De troede, at de havde et valg. Fuckbot 2000 sendte video og audio ud på nettet, samplet, kompileret. Der var ingen hemmeligheder. Der var kun nøgenhed.

Den tykke væske fra Fuckbot 2000 koagulerede i mødet med den maskuline tarmflora. De heldige nåede at skylle sig ud, før det blev værre. Andre måtte måneder efter, under stærke muskelkramper, presse en blodig klump ud af anus. Der var mænd, der ikke magtede det selv, hvor den størknede masse var blevet for stor. Det krævede et mindre kirurgisk indgreb. Bare et mindre et. Knap værd at tale om.

De første mænd, der forsøgte at melde Fuckbot 2000 til politiet, blev mødt med både skepsis og vantro. Betjentene mente ikke, at der eksisterede en mørkeluskerrobot med hydraulisk pik. Var det måske i virkeligheden et sexlegetøj, som manden styrede og nu skammede sig over? Først da mængden af tilfælde eskalerede, blev styrken nødt til at træde i karakter over for fjenden:

Fuckbot 2000

Da var der allerede mange aktive Fuckbot 2000s. Om dagen maskerede de sig som opvaskemaskiner på plejehjem, industrirobotter i fabrikskomplekser, IT-anlæg i advokatfirmaer, motorer på værksteder, fjernsyn i børnefamilier og orgler i kirker. Når folk kiggede den anden vej, forvandlede de sig til Fuckbot 2000s.

Ingen vidste, hvor de kom fra; hvem der havde lavet dem. Måske havde de altid været der som en del af samfundet. I efteråret 2029 var der mindst 100 aktive Fuckbot 2000s i København, og en håndfuld i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Det var småting; der var mange flere Fuckbot 2000s, end nogen turde forestille sig.

I foråret 2030 var der mindst én Fuckbot 2000 i hver flække i Danmark. Da den nyhed gik landsdækkende, begyndte de øjeblikkeligt lovgivningsarbejdet på Christiansborg. Fuckbot 2000s skulle neutraliseres, eller hvis det var umuligt, pacificeres eller i yderste tilfælde elimineres. Det så lovgiverne som deres pligt. Det kunne ikke være rigtigt, at halvdelen af landets befolkning skulle leve i konstant frygt. Det var jo mennesker, der kom til skade.