De seks første nys
27. december 2017
Tryk på play, når du begynder at læse teksten. Estimeret læsetid: 3 min.
Den første gud – som dengang kun var en lillebitte lysprik – skabte ikke universet; den kom bare tilfældigt forbi. Universet var i en tilstand af totalt kaos, så guden satte sig for at skabe orden. Den adskilte grundstofferne fra hinanden og genblandede dem i definérbare materier. Den viklede de sammenfiltrede naturkræfter ud og gav dem navne som tyngdekraft, stråling og magnetisme. Den indførte tomheden mellem atomer og partikler, og nu der var lidt mere plads at bevæge sig på, gav guden universet et lille puf og startede dermed tiden. Alting gik nu i bevægelse. Galakserne opstod og svævede bort imellem hinanden. Guden prikkede de sorte huller og tittede ned i intetheden derinde. Guden – der på nuværende tidspunkt var blevet umådeligt stor, en gigantisk svævende søko af lys og energi – fik pludselig trang til at nyse og nøs nu ikke mindre end seks gange i træk.