Warning: Constant CUSTOM_TAGS already defined in /customers/3/3/d/lapidar.dk/httpd.www/wp-config.php on line 116 Ham og ham og ham af Laura Ringo | Lapidar

Ham og ham og ham


Han gik i farverige skjorter, og hans hår var sat med gelé i en Tintin-lignende frisure. Han hørte techno og var plaget af akne. Hans storesøster var udviklingshæmmet, og en af hans venner sagde, at han måske var psykopat. Jeg mødte ham i skolegården. Jeg var 13, han var 18. Vi begyndte at hilse på hinanden uden grund. En dag spurgte han efter mit telefonnummer. Han havde aldrig penge på sin mobil, så hans beskeder kom fra gratissms. dk. Dengang havde jeg en blå enmandsseng. Når han var på besøg, sagde min far, at vi ikke måtte slukke lyset på mit værelse.

Officielt var det ham, der tog min mødom. Det troede han også selv. Jeg lod som om, det gjorde ondt. Det foregik i en campingvogn. Han havde hentet mig på sin scooter. Det var den sommer, jeg fyldte 15. Han havde rødt hår og beige tænder. Vi drak breezers hele natten. På et tidspunkt virkede det oplagt at kysse. Nogle år efter ringede han til mig. Så tog vi på telttur et sted på Vestsjælland. Vi sad ved et bål og drak rødvin. Han sagde, at hans største drøm var at blive astronaut. Han følte, at rummet kaldte på ham. Jeg så ham ikke siden. Rygtet siger, at han blev VVS’er.

Han gik i 1.g. Jeg arbejdede som lærervikar. Vi så fodbold sammen, og han lærte mig, hvad offside var. Han løftede højre øjenbryn, når han syntes, jeg sagde noget fjollet. Han havde altid avokadoer i køleskabet, og i dårlige perioder pjækkede han fra skole for at spille computer og ryge bong. Han blev engang sur, da han skulle have fornyet sit pas. Det var noget med, at han var blevet registreret som norsk statsborger ved en fejl. En dag sagde han, at han havde fundet en anden. Jeg kastede en sko efter ham, da han gik. Det viste sig, at jeg havde undervist pigen, som var den anden. Hun gik i 9. klasse.

Vi mødte hinanden til en fest, hvor hun havde en rød kjole på. Hun lignede Marilyn Monroe. Et år efter flyttede jeg ind i hendes andelslejlighed. Der stod en kødædende plante i hendes vindueskarm. Det var en venus fluefanger, hun kaldte den for grovæderen. Hun fodrede den med døde fluer. Hun elskede tysk litteratur og forsøgte gentagne gange at læse Die Leiden des jungen Werthers højt for mig. Når vi skulle hygge os, drak vi hvide russere og snakkede om, at verden var konstrueret. Vi tog også tit hjem til hendes far og spiste ost. Når stemningen var værst, tog hun hjem til sin mor. Nogle gange gik der fjorten dage, før hun kom hjem. Hun havde en affære med sin lektor. Jeg boede der i to år.

Han havde skrevet et digt om, at jeg var meget betagende. Det læste han højt til min fødselsdag. Det handlede om, at mine øjne var grønne, og at jeg blomstrerede som en snerle. Han havde farvet sit hår lyserødt, fordi han lige havde været i Kina. Han kom fra Virum. Alle i hans familie var så intellektuelle, at jeg blev syg, når vi skulle besøge dem. Han var kvabset. Når han blev træt af det, gik han på kålkur. Det gik ud på kun at spise kål med karry. En dag blev jeg gravid. Han sagde, at jeg græd i søvne hver nat, indtil jeg fik aborten. Jeg slog op med ham en morgen, da vi var i sommerhus med mine forældre.

Han boede på Tyrolvej. Han læste tibetologi og skrev digte. Hans lejlighed lugtede af røgelsespinde, og han havde et farverigt billede af Buddha hængende på sin væg. Han lignede en tyrker, men han var fra Køge. Vi lavede kulturelle ting sammen. Vi holdt i hånd i Davids Samling, mens han fortalte om arabisk kultur. Vi grillede laks på terrassen og drak daiquiris. Han købte altid færdiglavede isterninger. Vi læste bøger højt for hinanden og blandede slik hos hans kioskmand, som kendte hans navn. Han prøvede at tabe sig, fordi han havde lyskebrok. Derfor fastede han to dage om ugen. Han sagde, at jeg var hans Peter Pan-sommerkæreste.

Jeg vågnede en lørdag morgen ved siden af en høj, lyshåret mand. Det var resultatet af en tur på Tingstedet. Jeg smed ham ud, jeg skulle på arbejde. Han kom igen en uge efter. Han hed det samme som min far. Derfor kaldte jeg ham sømand. Han havde sejlet hele livet, men det kunne han ikke mere. Det var noget med, at han kun kunne blive på havet, hvis han blev kaptajn, og det kunne han ikke blive, fordi en psykolog havde sagt, at han havde ADD. Han sagde, at det mest fantastiske ved mig var, at jeg aldrig talte om, at jeg ville have børn.

Han lignede en viking. Han havde langt hår og fuldskæg. Han boede i Nokken på Islands brygge. Det var en slags fristad, hvor alle boede i skurvogne eller hjemmelavede huse. Der lå en kiosk, som kun havde åbent, når ejeren havde tid. Jeg mødte ham, da han tatoverede en alf på min venstre overarm. Da han var færdig med min alf, inviterede han mig ud i Nokken til en joint. Han kaldte mig altid alf i sine sms’er og sagde, at jeg havde alfebryster. En dag holdt de stor fest i Nokken med bisonkød og chillum. Jeg sagde til ham, at Nokken mindede mig om Bullerby. Et stykke tid efter skrev han til mig og spurgte, om den lille alf var fløjet væk.

Han lignede en typisk optiker med minusglas i brillerne og kommunefarvet hår. Han var ti år ældre end mig. Han havde arbejdet som lydtekniker på Roskilde. Han så, hvordan folk blev trampet ihjel i år 2000 oppe fra scenen. Til en firmafest i Kolding drak jeg mig fuld og endte på hans hotelværelse. Jeg blev krydsforhørt af alle på arbejdspladsen ugen efter, og han inviterede mig ud at spise. Mine kollegaer ønskede mig tillykke med min nye titel som papmor. Han sendte i gennemsnit otte sms’er om dagen. Han boede sammen med sin datter på ti. Jeg havde mødt hende flere gange.

Der er mange penge i at lære mænd at score. Det opdagede jeg, da jeg mødte ham. Han havde sneget sig med til en fest på KUA, og jeg havde sagt noget med, at jeg var godt skåret, og at jeg sagtens kunne score ham. Han sms’ede til mig dagen efter, men da kunne jeg ikke huske, hvordan han så ud. Da han inviterede mig på kaffe for tredje gang, sagde jeg ja og mødte forvirret op på Østerport Station. Vi drak 7-eleven-kaffe og han komplimenterede mine lilla pailletsko. Vi snakkede meget om Jørgen Leth. Han havde et firma. Nordic Seduction hed det. Mænd i alle aldre betalte ham for at lære hemmelige tricks. Han havde en tatovering af en bombe på overarmen. Hans scorekunstnernavn var the bomb.

Engang brækkede han næsen i en slåskamp. Der var så lang ventetid på skadestuen, at han tog hjem for at ryge bong. Derfor groede hans næse skævt sammen. Han lavede rapbeats. En kendt,
polsk rapper havde brugt hans musik på sit album. Han fik ingen penge for det. Han kom fra Bornholm. Han var to meter høj og vejede 70 kilo. Han var i tvivl om, om han skulle blive neurofysiologiassistent eller bioanalytiker. Det snakkede vi meget om. Vi så tit disney-film på VHS og spiste tomatmadder med purløg. Han sagde, jeg var et hyggeligt menneske.

Hans mor var kommet til Danmark for at blive gift. Han havde boet i Rusland, indtil han var tretten. Han kunne ikke skjule det, han hed Vladimir. Han snakkede altid om skydevåben. Han havde fordybninger i huden i højre side af ansigtet. Man kunne se på arvævet, at han engang havde været dækket af bumser. Han ville være soldat. Han hjalp min lillesøster med matematiklektier og sagde, at det danske skoleniveau var lavt i forhold til det russiske. En dag fik han sat hugtænder i munden, så han lignede en vampyr.

Han havde friet til sin kæreste nytårsaften. Hun havde sagt nej. Han var misundelig på sin lillebror, som allerede havde kone og børn. Vi røg altid fyraftenscigaretter sammen, når vi fik fri fra brillebutikken. Han havde en stor skønhedsplet over læben. På afstand lignede det en madonnapiercing. Vi hang ofte ud hjemme hos mig. Vi spiste kebabmix og så mine yndlingsfilm. Han sagde, at han forstod mig bedre som menneske, efter vi havde set Adèles liv. Når vi var i byen, lod jeg som om, jeg blev meget fuld, for så insisterede han på at følge mig hjem i seng. Han sagde, at vi var meant to be. Han prøvede også at kysse mig.

Flere udgivelser fra Lapidar