Multimodal analyse af ‘En kvinde fødes’
Kaspar Colling Nielsen debuterede i 2011 med “Mount København”, som han vandt Danske Banks debutantpris for. I bogen bygges et kæmpemæssigt bjerg i København, og i sytten små fortællinger beskrives konsekvenserne ved bjerget. Siden har Colling Nielsen skrevet “Den danske borgerkrig 2018-24”, som beskriver et Danmark i en nær fremtid, hvor der hersker ragnarok. Begge bøger behandler sociale og økonomiske forhold på en satirisk måde.
De analysespørgsmål, der skal arbejdes med til den skønlitterære, multimodale tekst, er struktureret omkring en genlæsningslæsestrategi. Det betyder, at den multimodale novelle skal læses af flere omgange. Hver læsning har et specifikt formål i relation til spørgsmålene, som bringer jer hele vejen rundt i tekstens enkelte modaliteter og multimodale helhed.
Denne læsestrategi vejleder jer i det, man kan kalde en “hermeneutiske bevægelse”. Fordi I skal bevæge jer frem og tilbage imellem både arbejdsspørgsmål og novellen og imellem novellens helhed og dens multimodale delelementer.
1. møde med teksten: oplevelse
Denne første læsning er en hjemmeopgave. Det er en indlevelsesøvelse, hvor I skal fokusere på tekstens helhed. Efter endt læsning skal I notere jer tre ting i bed mærke i, i løbet af jeres læsning.
2. møde med teksten: redegørelse
Inden I begynder jeres anden læsning af novellen, skal I gennemgå de redegørende spørgsmål, I finder længere nede på siden. Disse spørgsmål skal hjælpe jer med at identificere tekstens modaliteter (billede, skrift, lyd osv.) og give jer et redegørende overblik over hele teksten.
3. møde med teksten: analyse
Spørgsmålene I skal gennemgå inden jeres tredje læsning lægger op til, at I undersøger og analyserer enkeltdelenes budskaber og betydninger for den multimodale teksts helhed. Med jeres tredje nærlæsning leder I efter strukturer og årsagssammenhænge imellem tekstens temaer og dens modaliteter.
4. møde med teksten: vurdering
Med spørgsmålene til fjerde læsning skal I vurdere og fortolke på teksten som en multimodal helhed. I denne sidste nærlæsning skal I selv vurdere teksten og tage selvstændigt stilling til, hvordan I oplever form, indhold og relationerne derimellem.
Analysespørgsmål
Hvilke modaliteter kender I?
- List modaliteterne i “En kvinde fødes”. Beskriv hver modalitet.
- Kan I komme i tanke om andre genrer, der bruger de samme modaliteter som i novellen?
- Hvilke modaliteter kender I fra de skønlitterære tekster fra jeres undervisning?
Hvad foregår der?
- Læs de tre pointer, I har skrevet ned hjemmefra op for hinanden. Er I kommet frem til det samme eller noget helt forskelligt?
- Hvordan beskrives karakterne i “En kvinde fødes”? Find et par centrale passager, der beskriver alle nøglepersoner i teksten. Skeln imellem, hvad der direkte og indirekte siges om personerne (direkte/indirekte personkarakteristik).
- Hvilken fortæller er der i teksten (= første-, anden- eller tredjepersonsfortæller)?
- Hvordan er novellen opbygget? Fortælles novellen på et senere tidspunkt (= bagudsyn) eller samtidigt med handlingen (= medsyn)?
Hvordan ser det ud?
- Hvordan er videomodaliteten brugt i teksten? Hvilken beskæring er brugt? Og hvad udelader denne beskæring?
- Hvad gør det, at I ikke kan se hele kroppen men kun dele?
- Hvordan er teksturen (f.eks. kornet, sløret) og farverne på klippene?
- Er der forskel på perspektivet i teksten og perspektivet i videoillustrationen?
- Hvordan fremstilles kvinden tekstligt? Og hvordan i videoen?
- Virker videoerne udvidende eller uddybende for historien?
Hvordan fortælles der?
- Hvad gør fortælleformen for jeres oplevelse? Som udgangspunkt for jeres oplevelse kan I se på fødselsafsnittet fra passagen: “Fødslen var hård. Hun sprang sin endetarm (…)”. Her er der mange tillægsord. Noter tillægsordene fra fødselsafsnittet til: “De kom hjem”, ned og vurder, om tillægsordene er neutrale, positive eller negative.
- I en del af de andre afsnit er der brugt færre tillægsord. Se f.eks. på første passage fra: “Da hun var atten”, indtil: “Da hun skulle skrive bacheloropgave”
- Er der steder, hvor der springes i tid (tomme pladser)? Hvilken effekt har det på jer som læsere?
Hvem fortælles der om?
- Er der passager, hvor den direkte og den indirekte personkarakteristik modsiger hinanden?
- Hvilken effekt har det, at kvinden kun omtales som “hun”. Prøv at lave en udskiftning af alle steder, hvor der står “hun” eller “kvinden” med f.eks. Line eller Sofie. Ændrer det jeres læseoplevelse?
Hvordan læses teksten?
- Hvad betyder det for din læsning, at den foregår på en skærm?
- Hvordan interagerer du med videoerne i din læsning? Kigger du f.eks. på dem alle sammen inden? Én af gangen undervejs? Dem allesammen bagefter? Hvad gør de ved din læseoplevelse, er de dragende eller distraherende?
- Hvordan opfatter du den skrift, der bliver skrevet direkte på skærmen “”? Er det dragende, eller læser du over det??
- Savner du det taktile fra fysiske bøger i den her læseoplevelse?
- Udvider eller uddyber lyddesignet? Og hvad med fotografierne? Hvordan udvider eller uddyber alle tre dele sammen?
- Hvilken læseoplevelse giver de modaliteter, I listede i redegørelsen til sammen? Er den harmonisk eller disharmonisk?
Hvordan arbejder modaliteterne med hinanden?
- Er der harmoni eller disharmoni i fremstillingen af kvinden i modaliteterne?
- Tal sammen to og to om, hvad I ville tænke teksten handlede om, hvis I kun så videoillustrationerne.
- Virker illustrationerne udvidende eller uddybende på novellen?
- Hvilken læseoplevelse giver de modaliteter, I listede i redegørelsen til sammen? Er den harmonisk eller disharmonisk?
Hvordan fortolker I “En kvinde fødes”?
- Hvad tror I, Kaspar Colling Nielsen vil med novellen? Skal den behage eller provokere?
- Sætter jeres læseoplevelse nogle andre tanker igang hos jer? Er der ting, I har lyst til at gøre eller slet ikke har efter at have læst novellen?
Hvilke temaer er på spil?
- Hvilke forskellige temaer er på spil? Og hvilke synes I, er de vigtigste?