Warning: Constant CUSTOM_TAGS already defined in /customers/3/3/d/lapidar.dk/httpd.www/wp-config.php on line 116
På denne side har I adgang til forskellige opgaver til novellen Roser er røde, violer er blå. Der er både fortolknings- og fremstillingsopgaver til gruppearbejde og individuelt arbejde.
Der er ikke tiltænkt nogen bestemt rækkefølge eller sammenhæng opgaverne imellem, så jeres underviser kan sagtens udvælge i blandt udvalget. Opgave a og b tager mindre tid, mens c-e tager længere tid.
a. Fortolkningsopgave
Individuelt eller i grupper
– Opdel novellen i tre afsnit, og giv hvert afsnit en underoverskrift, som du/I synes giver mening i forhold til teksten. Din underoverskift skal være et hashtag/# f.eks. “#festen”. Find et billede eller en video på Instagram, som du/I synes understøtter dine tanker. Forklar hvordan, du/I synes, billede/video og underoverskrift understøtter hinanden.
b. Fortolkningsopgave
I grupper
– Læs novellen højt i gruppen. Stop op, når der nævnes en begivenhed f.eks. da Sofie og Röskva får deres menstruation, da de finder den æggeformede sten osv. Lav i grupper en tidslinje over begivenhederne.
– Illustrer alle begivenheder på tidslinje med fotokunst. I kan tage billederne selv eller finde dem på nettet. Billederne behøver ikke være en-til-en illustrationer af det, der sker i novellen (f.eks. et billede af klatretræer, når disse beskrives i novellen). De kan også være mere abstrakte, det er helt op til jer.
Overvej, hvordan I kan bruge billederne harmonisk eller disharmonisk? Uddybende eller udvidende?
c. Fremstillingsopgave
I grupper
– Vælg en begivenhed i novellen. Forestil jer begivenheden som en filmscene. Skriv et manuskript til scenen, som skal vare ca. tre-fem min. I skal skrive flere replikker til scenen, end der er i novellen.
– I skal præsentere jeres filmscene på klassen. I må selv om, hvorvidt I optager den på jeres mobil eller opfører den på klassen. I skal have reflekteret over jeres valg og fravalg i processen og forklare jeres overvejelser i forlængelse af visningen af jeres scene.
d. Fremstillingsopgave
Individuelt eller i grupper
– Skriv en SMS-korrespondance mellem Sofie og Stine.
eller
– Skriv en gruppechat mellem Sofie, Röskva og Stine. Din/jeres SMS-korrespondance/gruppechat skal starte med at nævne eller omhandle en begivenhed fra novellen, men derefter må den gerne omhandle noget andet. I skal sætte det op, så det ligner en SMS-korrespondance eller gruppechat.
e. Fremstillingsopgave
Individuelt
– Novellen er fortalt i en 3. personsfortæller, der er bundet til Sofie. Nu skal du skrive en novelle, der handler om nogle af begivenhederne, men tag i stedet udgangspunkt i Röskva.