Warning: Constant CUSTOM_TAGS already defined in /customers/3/3/d/lapidar.dk/httpd.www/wp-config.php on line 116 Arbejdsspørgsmål | Lapidar

Arbejdsspørgsmål

Tidsestimat: to timer til fælles opsamling

Der er en del spørgsmål, som kan opdeles i en multimodal og en litterær analyse. Jeres underviser kan derfor vælge at lægge vægt på enten den multimodale eller den litterære analyse.

Multimodal analyse
– Læs tre pointer, I har skrevet ned undervejs i læsningen. Er I kommet frem til det samme eller noget helt forskelligt? Hvilken modalitet har I fokuseret på i øvelsen?

– Titlen på novellen er “Roser er røde, violer er blå”, samtidig med at novellen er illustreret med billeder af visnede blomster. Hvad betyder blomsterne i teksten “I STEDET FOR AT VÆRE SÅ BARNLIGT LIGEGLAD OG BARE BLIVE VED MED AT BINDE BLOMSTERKRANSE TIL MIG! SÅ UTROLIG DUMT”? Og hvad betyder blomsterne i illustrationen?

– Hvordan interagerer I med fotografierne? Kigger I f.eks. på dem alle sammen inden? Én af gangen undervejs? Dem alle sammen bagefter? Hvad gør de ved jeres læseoplevelse? Dragende eller distraherende?

– Er forholdet imellem illustrationerne og novellen harmonisk eller disharmonisk?

– Virker illustrationerne udvidende eller uddybende?

Litterær analyse
Tid/referat
– Hvordan er novellen opbygget? Fortælles novellen på et senere tidspunkt (= bagudsyn) eller samtidigt med handlingen (= medsyn)?

Fortæller
– Er det en 1., 2. eller 3. persons fortæller?

– Hvad kendetegner teksten i CAPS LOCK? Er det vredt eller optimistisk? Hvorfor?

Personer
– Beskriv de centrale karakterer. Skeln imellem hvad der direkte siges om personerne “Sofie havde taget et valg om at blive en af de populære piger med beskeder skrevet på skoletasken med rettelak” og indirekte siges mellem linjerne i novellen “Röskva brugte ikke bind ordentligt, blødte igennem, kom til idræt, selvom hun havde det røde løbende ned mellem tæerne i brusekabinen”. Hvordan beskrives Sofie og Röskva direkte og indirekte?

– Er nogle af beskrivelserne påvirket af, at de ses fra Sofies synsvinkel? Er der misforhold eller sammenfald imellem, hvordan Sofie og de andre opfatter Röskva?

Stedet
– Find passager i novellen, der beskriver de mest centrale tidspunkter og steder i novellen
(= legen i skoven, fælleslejeren på Møgelø osv.). Lav en liste. Find tillægsord, der beskriver tidspunkterne og stederne på jeres liste.

– Beskriv stemningerne af tidspunkterne og stederne på jeres liste.

– Er der nogle stemninger, der går igen på forskellige tidspunkter og steder?

Tema
– Hvilke forskellige temaer er på spil? Og hvilke synes I, er de vigtigste?