Warning: Constant CUSTOM_TAGS already defined in /customers/3/3/d/lapidar.dk/httpd.www/wp-config.php on line 116 Læsevejlende spørgsmål | Lapidar

Læsevejlende spørgsmål

Tidsestimat: Udføres undervejs i læsningen af novellen.

Lige om lidt skal I læse novellen Roser er røde, violer er blå. Imens I læser novellen, kan I overveje vores læsevejledende spørgsmål. De læsevejledende spørgsmål vejleder jer i det, man kan kalde den hermeneutiske bevægelse. Den hermeneutiske bevægelse bliver ofte beskrevet som en spiral, fordi man mener, at al fortolkning sker med en forforståelse. En forforståelse består af den viden og de meninger, I har allerede inden, I begynder at læse novellen.

Derfor skulle I som en forberedelse på jeres før læsning forholde jer til det originale digt “Roser er røde, violer er blå”. Når I læser Roser er røde, violer er blå af Fie Huusfeldt, så får I nye forforståelser. Det gør I ved at bevæge jer frem og tilbage på novellens planer – mellem del og helhed. I veksler imellem at forholde jer til novellens enkeltord f.eks. “sten”, dets sætninger “Sidste år, året før Stine, havde de fundet en perfekt æggeformet sten på stranden.” og hele novellens samlede hele f.eks. hvori stenen spiller en central rolle for de to veninders forhold.

Samtidigt er novellen også multimodal (= består af flere forskellige modaliteter som skrift og fotograf). Disse modaliteter gør også, at novellen udtrykker sig i forskellige dele (skrift og fotograf), som samler sig i et hele. I skal derfor også forholde jer til fotografierne undervejs i læsningen.

Spørgsmål
– Læg mærke til novellens fotografi. Hvad består de af, og hvordan ser de ud?

– Læg mærke til novellens karakterer. Hvem er de vigtige?

– Læg mærke til, hvor novellen foregår geografisk. Hvordan beskrives stederne i novellen?