Warning: Constant CUSTOM_TAGS already defined in /customers/3/3/d/lapidar.dk/httpd.www/wp-config.php on line 116 Multimodal analyse af 'Inifinity Pool' | Lapidar

Multimodal analyse af ‘Inifinity Pool’

Niels Hennings Falk Jensby

Om forfatteren

Niels Henning Falk Jensby debuterede i 2016 med det rå værk “Techno”. I bogen beskrives et ungt menneskes færden i det københavnske, homoseksuelle miljø. Niels Henning vandt Bogforums Debutantpris for “Techno”.

De analysespørgsmål, der skal arbejdes med til den skønlitterære, multimodale tekst, er struktureret omkring en genlæsningslæsestrategi. Det betyder, at den multimodale novelle skal læses af flere omgange. Hver læsning har et specifikt formål i relation til spørgsmålene, som bringer jer hele vejen rundt i tekstens enkelte modaliteter og multimodale helhed.

Denne læsestrategi vejleder jer i det, man kan kalde en “hermeneutiske bevægelse”. Fordi I skal bevæge jer frem og tilbage imellem både arbejdsspørgsmål og novellen og imellem novellens helhed og dens multimodale delelementer.

1. møde med teksten: oplevelse

Denne første læsning er en hjemmeopgave. Det er en indlevelsesøvelse, hvor I skal fokusere på tekstens helhed. Efter endt læsning skal I notere jer tre ting i bed mærke i, i løbet af jeres læsning

2. møde med teksten: redegørelse

Inden I begynder jeres anden læsning af novellen, skal I gennemgå de redegørende spørgsmål, I finder længere nede på siden. Disse spørgsmål skal hjælpe jer med at identificere tekstens modaliteter (billede, skrift, lyd osv.) og give jer et redegørende overblik over hele teksten

3. møde med teksten: analyse

Spørgsmålene I skal gennemgå inden jeres tredje læsning lægger op til, at I undersøger og analyserer enkeltdelenes budskaber og betydninger for den multimodale teksts helhed. Med jeres tredje nærlæsning leder I efter strukturer og årsagssammenhænge imellem tekstens temaer og dens modaliteter

4. møde med teksten: vurdering

Med spørgsmålene til fjerde læsning skal I vurdere og fortolke på teksten som en multimodal helhed. I denne sidste nærlæsning skal I selv vurdere teksten og tage selvstændigt stilling til, hvordan I oplever form, indhold og relationerne derimellem.

Analysespørgsmål

Hvilke modaliteter kender I?

  • List modaliteterne i “Infinity Pool”. Beskriv hver modalitet.
  • Kan I komme i tanke om andre genrer, der bruger de samme modaliteter som i digtet?
  • Hvilke modaliteter kender I fra de skønlitterære tekster fra jeres undervisning?

Hvad foregår der?

  • Læs de tre pointer, I har skrevet ned hjemmefra op for hinanden. Er I kommet frem til det samme eller noget helt forskelligt? Hvad har I lagt mest mærke til: Lyd, skrift eller fotografi?
  • Hvor mange gange står der “fersken”, og i hvilke sammenhænge indgår ordet?
  • Hvad er menneskeskabt, og hvad er naturskabt i teksten? Noter det på en liste.
  • Hvor foregår digtet geografisk? Er der ordvalg, der viser det? Og er der lyde, som understreger, at vi er på et konkret sted?

Hvorfor er det et digt?

  • Hvorfor er “Infinity Pool” et digt? Og hvorfor er det ikke? Find gerne argumenter for og imod.
  • Er der en handling i teksten? Og/eller er der en stemning? Hvorfor?
  • Hvordan er digtet opbygget?
  • Er der et kronologisk forløb i handlingen? Er der tilbageblik?
  • Hvor lang tid varer “Infinity Pool”? Begrund med udgangspunkt i skrift men suppler gerne med lyd.

Hvordan er sproget?

  • Er der almindeligt, formelt eller slang i “Infinity Pool”? Kom med eksempler.
  • Hvad gør det, at teksten indeholder forskellig slags sprog?
  • Hvad betyder “like”? Prøv at genlæs teksten enten som “ligesom” eller “synes godt om”. Hvilken synes I passer bedst?

Billedsprog

  • Hvad besjæles i “Infinity Pool”? Hvad gør det ved jeres fornemmelse for digtet?
  • Er der metaforer og sammenligninger i “Infinity Pool”? Hvilken metafor er den mest gennemgående i digtet?
  • Hvad gør kontrasterne mellem det menneskeskabte og naturskabte i noterede før? Er det menneskeskabt og naturskabt i harmoni eller disharmoni?

Hvordan ser det ud?

  • Hvilke associationer giver de sort/hvide billeder?
  • Hvilke associationer får I af de forskellige genstande på billederne? Ville I få et andet indtryk, hvis der var mennesker med på billederne?

Hvordan lyder det?

  • Hvilken fornemmelse får I, når I hører lyddesignet? Er det sørgeligt eller optimistisk
  • Går lyden opad eller nedad?
  • Er der steder, hvor lyden bryder og går fra at være sørgelig til optimistisk? Noter tidspunktet, så I kan afspille det i den fælles gennemgang.
  • Hvilke symbolske lyde er der i “Infinity Pool”? Hvad symboliserer fuglefløjtene f.eks.?

Hvordan læses teksten?

  • Hvad betyder det for din læsning, at den foregår på en skærm?
  • Hvordan interagerer du med fotografierne i din læsning? Kigger du f.eks. på dem alle sammen inden? Én af gangen undervejs? Dem alle sammen bagefter? Hvad gør de ved din læseoplevelse, er de dragende eller distraherende?
  • Savner du det taktile fra fysiske bøger i den her læseoplevelse? Hvordan arbejder modaliteterne med hinanden?
  • Skaber lyddesign harmoni eller disharmoni? Skaber billederne? Hvordan arbejder alle tre dele (foto, lyddesign og skrift) sammen?
  • Udvider eller uddyber lyddesignet? Og hvad med fotografierne? Hvordan udvider eller uddyber alle tre dele sammen?
  • Hvilken læseoplevelse giver de modaliteter, I listede i redegørelsen til sammen? Er den harmonisk eller disharmonisk?

Hvordan fortolker I “Infinity Pool”?

  • Hvad tror I, Niels Henning Falk Jensby vil med novellen? Vil han provokere eller underholde?

Hvilke temaer er på spil?

  • Hvilke forskellige temaer er på spil? Og hvilke synes I, er de vigtigste?
  • Hvad synes I vinder mellem det naturskabte og det menneskeskabte? Er der nødvendigvis et kontrastforhold mellem de to?