15. februar 2022
”Og her har du så dit skab,” siger uddannelseslederen.
”Tak, Lars,” siger Simon og prøver at stille sin Adax-lædermappe ind, men den kan kun være der, hvis han stiller mappen på højkant, så han tager jakken af og smider den ind i stedet for.
”Har du brug for en kop kaffe, så trækker du bare. Vi har det hele,” siger han og peger ind til tekøkkenet, hvor tre af Simons nye kolleger står i kø til automaten.
”Der er kamp om pladserne, hva’?” siger Simon, men ser kun nakken af uddannelseslederen, der går med hurtige skridt ud af lærerværelset.
”Nå, du er nok blevet kastet for løverne?” spørger en af de to mænd i køen, ”dav, jeg hedder Bjarne,” siger han og stikker hånden frem.
”Dav. Jaeh … Det er så mig, der er Simon,” svarer Simon og mærker, at manden sveder utroligt meget i håndfladen.
”Hej med dig, der er Simon, det er mig, der er Ulla!” griner kvinden, som står først i køen, ”og det dér er Bjarne, han er engelsklærer ligesom mig, og ham der, ham skal du ikke tage dig af, han er matematiklærer,” fniser hun og slår ud i luften med håndleddene.
”Hej,” siger Simon og nikker rundt til dem alle.
”Så kom da her,” siger Ulla og åbner armene, som om Simon skal give hende et knus, men han er ikke sikker, så han træder et skridt hen til Ulla og klapper hende kammeratligt på skulderen i stedet for.
”Og du skal så være… gymnasielærer?” spørger den anden mandlige kollega i køen. Matematiklæreren.
”Ja! Det har jeg glædet mig meget til. Jeg havde faktisk…”
Simon når ikke at sige mere, før manden afbryder ham og stiller et nyt spørgsmål,
”Hvad lavede dine forældre?”
Simon står og tripper lidt, men svarer så,
”Jeg er opdraget af en sort skopudser fra New Orleans…”
Ingen af de tre siger noget. Selv matematiklæreren, der nu kigger over sine smalle briller, står og ser lidt forvirret ud, mens han kigger frem og tilbage på sine gamle kolleger og så Simon.
”Haha!” prøver Ulla, men får ingen reaktion, så hun trykker bare febrilsk på kaffeautomatens knapper uden at se, at hendes kop allerede er fyldt op med én portion Wiener Melange.
”Det er altså rigtigt,” siger Simon og rækker ind over manden med de smalle læsebrillers skulder for at nå en kaffekop.
”Jamen du er jo hudfarvet, for helvede!” vrisser læsebrillerne nu.
”Kan en kvinde blive skilt?” spørger Simon og lader matematiklæreren stå og regne på Simons liv.